Børn i coaching
Det er sjældent, at børn selv får idéen til at starte i coaching eller terapi. Selvom det sker! Ofte er det lærere, pædagoger, forældre, læger eller andre voksne, der tager initiativ, fordi de har lagt mærke til, at barnet ikke trives eller ikke har det godt. Mange børn har problemer i skolen, blandt kammerater, i forhold til andre voksne – eller i forhold til sig selv.
Jeg har specialiseret mig i at løse de problemer og udfordringer, som ikke har kunnet løses i andre former for psykologisk, pædagogisk og psykiatrisk behandling. En del af de børn, der kommer her, har således gået i en række andre behandlingsforløb, selvom det ikke er noget krav for at gå her. Mange børn kommer her imidlertid også i deres første og eneste forløb!
Mange spørger, om børn skal sidde stille på en stol og diskutere deres problemer – eller endda ligge på en briks? Nej, slet ikke! Coaching og terapi implementeres naturligt i leg, tegning eller anden alderssvarende aktivitet – så selvom barnet modtager en meget høj og effektiv ”dosis”, oplever han eller hun det ikke som ”terapi”.
Enhver rejste starter med det første skridt
Den metode, jeg anvender, er noget ganske andet end almindelig psykologbehandling. Psykologisk Coaching fokuserer ikke så meget på “det, der er sket tidligere”. Fokus ligger i højere grad på “her og nu” – og på at lære, hvordan man selv kan rumme og håndtere tanker og følelser på en god og sund måde. Som regel vil man se meget hurtig effekt af en sådan indsats, selvom effekten tager tid om at stabiliseres.
Børn kan af forskellige grunde reagere på mennesker og situationer på måder, som de ikke oplever, at de selv kan forstå og kontrollere. Deres følelser kan være ekstreme og kraftfulde – og de udtrykkes ofte i deres adfærd og problematiske forhold til andre børn og voksne. Der er også børn, som reagerer med angst og/eller tilbagetrækning fra følelser og situationer, der reelt er ganske ufarlige. De kan virke “passive”, “opgivende”, “triste”. Begge dele er negative måder at fungere på.
Når barnet lærer at forstå sig selv – og udtrykke sig selv – på en god og konstruktiv måde, kommer det ind i en positiv spiral, hvor det får bedre og bedre respons fra verden og andre mennesker. Barnet bliver i stand til at udtrykke oplevelser, tanker og følelser verbalt (dvs. “med ord”) – fremfor at “handle dem ud” i negative relationer til andre og uhensigtsmæssig adfærd i skole, derhjemme eller blandt kammerater. Det skaber en ny måde at være i verden på.
Hjernen er plastisk og fleksibel – på godt og ondt
Det er vigtigt at gribe aktivt og hurtigt ind, når et barn udviser uhensigtsmæssig adfærd – eller døjer med vanskelige følelser over mere end et par uger. De uhensigtsmæssige adfærdsmønstre og vanskelige følelser fastlåses på hjerne-niveau (“neuralt”) – og forskningen viser, at problemerne er tilbøjelige til at forværres ind i ungdommen og desuden vare ved ind i voksenlivet. Det er således en myte, at “det går over” – ofte desværre, tværtimod: Små børn, små problemer. Store børn, store problemer. Men det er stort set altid muligt at hjælpe et barn – det gælder også, selvom det har fået to eller tre diagnoser i psykiatrien!