Mesterlære i Børneterapi
– en individuel praksisuddannelse i nærvær, leg og psykens alkymi
Noget af den vigtigste viden om børn kan ikke læses i bøger.
Den må erfares i mødet. I stilheden. I legen.
Denne uddannelse er derfor ikke bygget op omkring klassisk klasseundervisning, men omkring mesterlære — hvor læring sker gennem relevante teoretiske oplæg, egen-terapi og supervision af terapeutiske eller pædagogiske arbejde med børn.
Her lærer man ikke først og fremmest en metode.
Man lærer at se, lytte og være til stede, så barnets egen bevægelse i psyken kan folde sig ud.
Som i alkymi opstår forandring ikke gennem kontrol, men gennem de rette betingelser.
Uddannelsens form
Uddannelsen foregår som individuel mesterlære i min praksis.
Det betyder, at du lærer gennem:
- Teori
- Refleksion og samtale
- Supervision
- Arbejde med leg, symbolik og relation
- Udvikling af terapeutisk nærvær
- Forståelse af barnets indre psykologiske bevægelser
Forløbet er personligt og tilpasses den enkelte deltager.
Struktur
- Fremmøde: 1 gang ugentligt + 2 x 4 dages intensivt retreat.
- Tid: ca. 2 timer pr. gang
- Varighed: 1 år
- Ferie: følger skolernes ferier
Centrale temaer
- Barnets symbolske leg som psykens sprog
- Relationens betydning i terapi
- Non-specifikke faktorer i terapeutisk arbejde
- At være vidne fremfor problemløser
- Psykens selvregulerende bevægelser
- Nærvær som terapeutisk redskab
- Jungiansk inspireret forståelse af barnets indre verden
For hvem
For fagpersoner eller mennesker med en dyb interesse i børns udvikling, fx:
- Pædagoger
- Lærere
- Psykologer
- Terapeuter
- Andre der arbejder med børn
- Der er mulighed for at søge dispensation, hvis du har anden relevant baggrund.
Pris
88.000 kr. for hele uddannelsen – incl. undervisning, undervisningsmaterialer og 2 x 4 dages intensivt retreat (eksternat).
Forudbetaling.
Optagelse
Optagelse sker efter en personlig samtale, da forløbet er individuelt og kræver både faglig interesse og personlig fordybelse.
Når vi holder op med at forsøge at forme barnet, begynder vi at se det. Og i det øjeblik begynder arbejdet.
Lise Baltzer
Børneterapeut, cand.pæd.pæd.psyk.
Kommende bog: Børneterapi som alkymi
Ansøgning – Mesterlære i Børneterapi
Tak for din interesse i mesterlære i børneterapi.
Uddannelsen er et 1-årigt individuelt forløb med fremmøde én gang ugentligt i min praksis. Forløbet er praksisnært og optagelse sker derfor efter en kort personlig samtale.
Udfyld venligst formularen nedenfor. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.